BEMÆRK: Hvis I ikke kan åbne filmene, så luk ned for denne side, og åben igen via Google Chrome, så virker det.
Når du klikker på et billede, vises det i fuld skærm.
Vi vil her fortælle om vores oplevelser med vores hundehvalpe – Dansk/Svensk gårdhunde, som vi har haft fra den 17. august 2017 og et par måneder frem, og som derefter blev afleveret til deres nye hjem.
Det var et meget stort arbejde, men også en stor oplevelse.
I forbindelse med fortællingen er der en række billeder og videoer som I kan se.
Først er der en lille opsummering vedrørende de hunde som vi har haft.
Vi har haft Dansk/Svensk gårdhunde, eller foxterrier, siden 1982/83. Tilbage i firserne havde vi hvalpe på en af vores hunde ”Mimmi”. Hun fik hvalpe 3 gange. Fra 2. kuld beholdt vi Elly, og de fulgte begge med, da vi flyttede til Strandby i 1997.
Mimmi med sine 3 nyfødte hvalpe.
Her kommer Elly spankulerende ved Mariannes studenterfest i 1995.
Sidste gang Mimmi fik hvalpe, skete det med mejeriets labrador. Vi havde set, at den om aftenen var ved ejendommen, og flere gange sad den og hylede i haven. På et tidspunkt fandt de sammen, og det blev der 5 hvalpe ud af. Flere af hvalpene var født med stumphale, hvilket Mimmi også havde.
Hun fik lov til at beholde 1 tævehvalp. På et tidspunkt mødte vi ejerne af labradoren, og jeg bekendtgjorde, at nu var vi kommet i familie med hinanden, for deres hund var fader til Mimmis hvalp. Det skulle jeg åbenbart ikke have sagt, for hunden blev efterflg. kastreret.
Hvalpen kom til vores gode venner i Herning, Tove og Carsten Kejser. Det var en meget fin hund, som desværre mistede livet, da den blev kørt over af en bil.
Efter vi flyttede til Strandby, kom Elly kort efter ud til min broder og svigerinde på Thorshøj kro ved Sæby. De havde tidligere haft en broder til Elly, men den mistede livet ved, at den blev filtret ind i et el-hegn. De blev derfor meget glade for at få Elly.
Her er Mimmi og Elly i 1997 i Strandby. Elly ligger forrest.
I 1998 mistede vi Mimmi, som blev aflivet efter at hun fik en hjerneblødning.
I efteråret 1997, fik Aase sin første schæfertæve ”Elka”, som hun i de følgende år brugte meget tid på at træne. Elka var en fantastisk hund. Hun var venligheden selv overfor alle. Når vi var på arbejde, var hun inde i huset, for der havde været forsøgt indbrud hos os. Ingen forsøgte indbrud siden.
Her er vi hos Gitte og Gokke for at udpege den schæfer (Elka), som Aase skulle have. Faderen havde været Danmarksmester indenfor politihunde.
Elka ca. 1½ år gammel. Elka ca. 2½ år gammel.
I 2000 fik vi en foxterrietæve fra vores gode venner Sussie og Carsten Pedersen, Snesere på Sjælland, og hun hed Mille. Hun var en fin hund, men vi fik ikke hvalpe med hende.
Hasse med Mathias og Mille, og Elka bagved ca. 2001. Mille med næsen ned som altid.
Mathias, Mille og Elka i 2005. Der er almindelig hygge.
I 2004 fik jeg en schæferhan ”Krumme”. Han var ”fars hund” på den måde, at der var ikke andre der skulle træne ham. En stor flot schæfer, som jeg havde meget glæde af.
Mathias og Krumme (ca. 1½ år) 2005.
Jeg havde en sjov oplevelse med “Krumme” der viste, at det var “fars hund”. En lørdag hvor vi var til hundetræning i schæferhundeklubben, øvede vi lydighed. En meget dygtig træner, Erik Haugaard, skulle vise os en øvelse, og han spurgte om han måtte låne “Krumme”. Ja – værsgo.
Han skulle demonstrere, at når man skulle gå skarpt eks. til højre, skulle man rykke i remmen, for at hunden forstod det.
Han demonstrerede det med det resultat, at “Krumme” tændte af, for det skulle ingen gøre ved ham. Han bed ikke Erik, men han viste hvem der bestemte.
Erik ville vise øvelsen igen, men her rykkede han dog ikke i “Krumme”, han markerede det blot.
Jeg nød at være til træning med “Krumme”, og der var altid god hjælp at hente. Han gennemførte udholdenhedsprøven – 20 km. ved siden af cyklen. (Eller også var det mig der bestod prøven). Han gennemførte også færdselsprøven i 2. omgang.
I færdselsprøven indgår langtidsdækning, medens den anden hund gennemfører sit program
første gang han var til prøven, havde han lavet lydighedsprogrammet fint, men ved langtidsdækningen løb han ad helvede til, og så var han dumpet.
2. gang han var til prøven, havde jeg fået ham afrettet, og han gennemførte i fin stil. På grund af andre årsager mistede jeg interessen med at træne Krumme, og jeg meldte mig ud af klubben.
Krummes fader hed “Jabinas Fister”. En meget dygtig hund fra Esbjerg. Den deltog 5 gange i VM for brugshunde.
——————
Elka blev syg og aflivet i 2005, og i 2006 fik Aase så en ny hund, ”Quinta”. Hun havde samme moder som Krumme. Aase trænede hende, og hun viste gode takter, men på et tidspunkt kom hun ud for en grim oplevelse der gjorde, at hun ikke længere kunne trænes. Hun var fortsat en meget god hund, og meget venlig overfor alle.
Aase og Quinta i 2006, kort efter at vi havde fået hende.
I 2014 sidst på sommeren mistede vi vores foxterrie Mille, for hun blev meget syg (14 år gammel).
Vi havde stadig vores 2 schæfere, der var h.h.v. 8 og 10½ år gamle, men alligevel manglede jeg en Dansk/Svensk gårdhund.
På vore ejendom har vi duer, høns og fugle, og da skellet rundt til naboerne er en lille bæk, er det netop sådan et sted, som rotter vil søge til.
Medens vi havde foxterrien, så vi aldrig rotter, for de turde ikke komme i nærheden. Også mink holdt sig væk, ellers ordnede hunden også dem. Vi bor i et tidligere minkfarme-område.
En dag sidst i september 2014, sad Aase og jeg en eftermiddag og drak kaffe. Jeg havde flere gange talt om at få en ny hund, og Aase var heller ikke uvillig til at få en ny hund.
Jeg gik ind til computeren og slog op på Gul & Gratis under Dansk/Svensk gårdhunde. Her fandt jeg 4 ledige tævehvalpe i Moseby ved Pandrup i Vendsyssel.
Jeg ringede op til nummeret og talte med en venlig dame, der bekræftede, at de 4 tæver endnu ikke var solgt. Der ville komme nogen til weekenden og se på dem.
Jeg spurgte om de skulle se dem først, hvortil hun svarede, at det var efter først til mølle princippet.
10 minutter efter sad vi i bilen på vej til Moseby.
Vi så 4 pragtfulde hvalpe. Det mest imponerende var dog moderen, som var en meget god hund. Hun gik stille og roligt rundt, og vi kunne tage hvalpene op uden at hun reagerede.
Vi bestemte os for hvilken hvalp det skulle være, og den blev afhentet den 1. oktober, 8 uger gammel. Den fik navnet ”Sille”.
Silles moder. En virkelig fin hund.
Sille første gang vi så hende.
Sille efter at vi havde hentet hende i oktober 2014.
Nicoline og Sille hygger sig i sofaen.
Vores hunde har altid sovet ude i vores udhus, som er et tidligere pelseri. Det er frostfrit, og de har en god halmkasse de kan overnatte i. De har naturligvis udendørs løbegårde, og med masser af frisk luft har det formentlig også betydet, at vi faktisk aldrig har haft helbredsmæssige problemer med hundene. (Kun i deres alderdom).
Dagen efter da jeg kom derud, lukkede jeg schæferne ud – Quinta og Krumme. Jeg tog Sille ud og holdt den medens de snusede til den. Jeg satte den derefter ned på gulvet, og de accepterede den straks.
Sille og Krumme blev virkelig gode venner, og Sille fik lov til at hænge i halen på Krumme når han løb ud over marken.
Der var kommet liv i huset.
Det kan her anføres, at Quinta blev aflivet i januar 2017. Hun havde fået kræft. Krumme blev aflivet i juli 2017, for han var efterhånden blevet meget dårlig gående.
En uge før Krumme blev aflivet, fik Aase en ny schæferhvalp. Det er en tæve der hedder Ninka, og den blev hentet i Kjellerup.
Hun kører i et højt gear, så Aase har fået en hund, der kræver meget arbejde. Hun træner i schæferhundeklubben Kreds 19 i Frederikshavn. Jeg er som regel med, og det er meget hyggeligt at mødes med de andre medlemmer. Vi kender mange af dem fra vores tidligere medlemsskab.
Her henter vi Ninka. Næste billede er moderen. Hun blev desværre senere syg og døde.
Da vi hentede Ninka.
Dette er Ninka kort efter vi hentede hende. Ninka er meget optaget af hønsene.
Første film af Ninka er fra, hvor vi hentede hende. Næste film er af Ninka og Sille, og sidste er af Ninka. Desværre vender filmene lidt forkert.
Da Sille var 2½ år, besluttede vi os til at forsøge at få hende med hvalpe. Vi ville gerne have nogle hvalpe, og samtidig håbede vi, at Sille kunne falde lidt mere til ro, for hun var meget aktiv, og hele ejendommen skulle afsøges hver dag for de små pelsdyr. Et par gange måtte jeg hente hende lidt længere væk, for når hun havde fået færten af et eller andet, så ænsede hun ikke tid og sted.
Jeg kørte til Brovst til en hanhund i januar, hvor hun blev parret, men der skete desværre ikke noget.
Det var så meningen at vi ville vente til næste år, for vi ville ikke have hvalpe om efteråret, når der var koldt.
Imidlertid kom hun i løbetiden en måned før beregnet, og jeg havde i mellemtiden fået anvist en meget fin Dansk/Svensk gårdhunde-han kun 5 km. herfra. Ejerne ville gerne stille deres han ”Hannibal” til rådighed, og Sille blev parret 2 gange, den 20. og 21. juni 2017.
“Hannibal”.
Her er Sille på besøg hos Hannibal, og seancen udspillede sig også dagen efter. Resultatet kender vi.
Hvis hun blev med hvalpe, skulle de have en ”parringshvalp” for ulejligheden, og det skulle være en han.
Godt 3 uger henne i forløbet kunne vi se, at der så småt var ved at ske noget, og som tiden gik, blev hun godt nok stor. Alligevel havde jeg ikke nogen anelse om hvor mange hvalpe der var i hende, men jeg håbede på 4-5 stykker, for det var trods alt 1. gang hun skulle have hvalpe.
Da det nærmede sig, havde vi rigget til, så hun kunne føde inde i stuen, og vi så kunne holde øje med hende.
Her er Sille kort før hun skulle føde.
Efter parringsdatoen skulle hun få hvalpe mellem 19. og 23. august.
Torsdag den 17. august om eftermiddagen, hvor vi drak eftermiddagskaffe, gik Sille hvileløst omkring og småpeb og klynkede, og det var som om der var et eller andet på vej.
De næste timer viste tydeligt, at nu var det tid for hende til at føde.
Dette er få timer før hun begyndte at føde.
Kl. 20.45 gik vandet til den første hvalp, og lidt efter kom den frem. Den kom med halen først, og den hang fast i halsen, så jeg måtte hjælpe den ud, for den sad godt fast.
Her er første hvalp netop kommet ud, og navlestrengen har endnu ikke sluppet.
Her er senere på dagen.
Den næste sad også godt fast, så den måtte også hjælpes ud. Derefter var der ingen problemer.
Det var en hård nat for Sille.
Nr. 2 og 3 var født inden 21.15. Nr. 4-5 henad ved 23. tiden. Nr. 6 kl. 00.30. Nr. 7 ved 3.tiden, nr. 8 ved 6.tiden og nr. 9 ved knap 7. tiden.
Så var det heldigvis slut.
Jeg har skrevet forløbet for at vise, at det tog lang tid.
Det var et virkelig flot kuld med 3 hanner og 6 tæver. 2 af dem var lidt mindre end de øvrige, men ingen efternølere.
Disse foto er taget senere på dagen efter fødslen. Her var Sille meget træt.
Her er de et par uger gamle, og det har netop fået øjne.
Sille var en fantastisk moder. På et tidspunkt var en af hvalpene kommet hen forbi Sille. Hun tog nænsomt fat i den og lagde den tilbage til de andre.
Vi iagttog dem meget. Flere gange så vi, at medens 4-5 af hvalpene drak, så lå de andre og sov. Når de her var færdige var færdige, så vendte hun sig om, så de andre patter kom frem, og så spiste næste hold.
Da de havde været inde i 12 dage, og de havde fået øjne, blev de flyttet ud i køkkenet i udhuset, hvor jeg havde lavet plads til, at de kunne være. Jeg havde også købt en griselampe, som hang over dem, så de altid havde det varmt.
Jeg brugte meget tid med at sidde hos dem. Jeg tog dem op på skift, hvor de blev nusset for, og hele tiden kunne vi følge med i, hvordan de udviklede sig.
Da de var ca. 4 uger gamle, begyndte de at spise selv. Det var opblødt hvalpefoder, som jeg mosede, og ovenpå kom jeg halv vand og halv A-38, og det fik de i hele perioden, hvor vi havde dem.
Fra køkkenet er der udgang til en overdækket og lukket terrasse, og her kunne de efterhånden løbe ud, når de ville.
Da de var ca. 6 uger gamle, fik de lov til at løbe ud på marken sammen med Sille.
Her er Aase med hvalpene da de var ca. 5 uger gamle, og det var første gang de var ude på terrassen.
Her er hvalpene i deres bolig i køkkenet i udhuset.
I nærheden havde jeg en stak paller, og det blev virkelig en yndet legeplads for dem, for de kunne gemme sig inde i pallerne, og der blev gennemført mange slagsmål der.
De blev fodret 4 gange om dagen, fra 7 morgen til ca. 21. om aftenen, og hver gang brugte jeg ca. 1 time på dem. Når de så havde haft travlt i ca. 1 time, var de klar til at få et hvil.
De sidste par uger, var griselampen slukket om natten, og erstattet af en radiator, så hvalpene kunne hvile hele natten, uden at blive forstyrret af lyset.
Det var vigtigt at bruge meget tid på dem, også ved, at de fik lov til at rende rundt på marken, i pallerne, og hvad der ellers var. På den måde var der ikke meget de var bange for. Herved blev de også hvad man med en fint ord kalder ”Socialiseret”.
Til stor hjælp har også været vores 10. årige barnebarn Nicoline, som har været her flere gange, og hun har leget med hvalpene, og flere gange haft en af dem med ind, og så har der været råhygge, hvilket kan ses på videoen. Meget tidligt havde hun givet dem alle sammen navne. Hun kunne ikke forstå, at vi kunne nænne at sælge dem.
Også vores 1-årige barnebarn Maggie nyder at lege med hvalpene.
Der er trængsel.
Her er Nicoline med “Sisse” inde i lænestolen. De hyggede sig begge. Sisse er nu i Horsens.
Her er hvalpene 6-7 uger gamle.
2 af hvalpene var lidt mindre end de øvrige. Den mindste var en han, og han fik kælenavnet ”Betterøv”. Han var virkelig charmøren i flokken, og han gik ikke af vejen for et rask slagsmål. Lidt om ham senere.
Der var selvfølgelig meget arbejde med at gøre rent efter dem hver dag, men det har været det hele værd, for det blev en meget fin flok hvalpe.
Interessen for hvalpene var stor. Da de var godt 3 uger gamle, blev de sat til salg på Gul&Gratis, og knap 3 uger efter var de alle reserverede.
De er spredt over det meste af Jylland: Horsens, 2 i Århus, Grenå, Svenstrup, Nibe, Åbybro og 2 i Frederikshavn.
Kort før de blev 8 uger, var vi hos vores dyrlæge med hvalpene, hvor de blev undersøgt, chippet, vaccineret og efterfølgende indberettet til Dansk Hunderegister.
De havde tidligere fået ormekur 2 gange.
Så var alt klar til aflevering.
Denne video blev optaget dagen før de blev afhentet.
De 2 af hanhvalpene lignede meget hinanden. Den ene var parringshvalpen, og den hed
”Luffe”, medens den anden hed “King”, og skulle til Mogens i Åbybro.
Mogens var den første til at hente en hvalp. Han havde en dame med, og medens vi fik en kop kaffe, gik jeg ud for at hente “King”. Jeg overlod ham til damen, og hun sad med ham indtil de kørte.
Straks efter kom Bent fra Frederikshavn, og han havde sin broder med. Vi fik en kop kaffe, hvorefter vi gik ud til hundene. Bents broder ville gerne se hvalpene. Jeg lukkede dem ud på marken. Medens vi stod og så på dem, kikkede jeg nærmere på Luffe, og jeg tænkte: ”Hvad fanden, det er jo ikke “Luffe”, men “King”, som skulle til Åbybro”.
Jeg løb straks ind og ringede til Mogens. Jeg beklagede meget, at det var den forkerte hvalp han havde fået med. Han fortalte, at han holdt i Dronninglund, og at han straks ville komme tilbage og bytte “Luffe” med “King”.
Sådan kan det gå, men vi fik reddet situationen.
Her er “King” i Åbybro ca. 3 mdr. gammel.
”Betterøv” som nu hedder ”Viktor”, skulle til Grenå. Dem der havde bestilt ham, havde kun set ham på foto, men Aase havde sagt, at han var mindre end de andre. Det betød dog ingenting.
Da de kom, var der i alt 6 hvalpe igen, og de gik inde på terrassen. Vi gik hen til porten ind til terrassen, og “Sille” var med.
Da jeg åbnede porten, løb de straks efter “Sille”, men kort efter vendte “Viktor” om, og løb direkte hen til dem, der skulle have ham. Aase tog ham op og gav ham til konen, og det var som om, at de hørte sammen. Det var en speciel oplevelse. De var meget begejstret for ham, selv om han var lidt mindre.
Det har været en meget stor glæde at aflevere hvalpene til de nye ejere, for de var alle meget begejstrede for dem.
Vi vil herigennem ønske jer alle held og lykke med hvalpene.
Om alt går vel, kan det være, at vi gentaget sukcessen næste år, for begge forældre har det meget fint.
Så kan føljetonen fortsætte.
M.v.h.
Arne.
Recent Comments